0msorgssvigtet asked:
Alt du skriver rør mig virkelig. Min far har haft kræft, og min største frygt er det kommer igen. Jeg sender dig virkelig al min kærlighed
More you might like
drøm 4/3
l og jeg møder far på en bakke fyldt med friskt, grønt græs. far står og venter. vi løber imod ham og l giver far et langt kram. jeg kaster mig i armene på ham efter og ender med at snurre rundt med ham, i min glæde og overraskelse over hans energi: at han kan stå og også tale lavmælt. pludselig falder han sammen og lander i græsset, jeg falder med - og det går op for mig, at han ikke er blevet rask. jeg bryder ud i gråd og undskylder at jeg væltede os, men far smiler og kigger mod den blå himmel og siger, at det var dejligt at ende i det grønne græs. jeg får fremhulket hvordan skal jeg nogensinde klare mig uden ham. han smiler og siger, sæt nogle plader på, lyt til noget musik, kig på nogle billeder. det skal nok gå
jeg vågner. SÅ IRRITERET OVER AT JEG VÅGNER. prøver at falde i søvn igen, for jeg har så meget mere at spørge ham om men det lykkes ikke
1 uge siden begravelsen og 2 uger siden livet forsvandt ud af hans krop i dag. han tog sin sidste besværede vejrtrækning, kort efter min papmor sagde: vi er her alle sammen hos dig. jeg nussede hans arm, og jeg kunne mærke nerverne sitre. og så var det slut. jeg savner ham så meget
❤️❤️ al held til jer
jeg kan dybt seriøst ikke forholde mig til andre folk pt det er frygteligt usympatisk men nu er min far indlagt igen uden sprog og jeg skal til samtale på neurologisk afdeling i morgen og onsdag på kræftafdelingen hmmmf torsdag og fredag på arbejde i 2 forskellige institutioner som om intet var hændt.
græd foran min chef fra en 3. institution i dag fordi jeg skulle spørge om tidligere fri i morgen pga samtalen og jeg spurgte om fri til kl 12 selvom jeg ikke engang kan nå derhen til 13 der så nu skal jeg på hendes kontor igen i morgen og spørge flovt om jeg må gå 15 min endnu før så jeg kun møder 2 t 15 min vs 6,5t som det oprindeligt var. er bange for hun tror jeg lyver??? og bare faker fordi jeg hellere vil hjem og se netflix
min far har stortset mistet stemmen og kan ikke længere selv komme op i sin kørestol. efter hans hjerneblødning er stortset alt gået ned ad bakke. i dag kom jeg lidt før tid, og hverken min bror eller papmor var der - noget som jeg altid er nervøs for, for et eller andet sted føler jeg det altid sindssygt ubekvemt at være alene med ham. det er grænseoverskridende og svært at se på ham og snakke med ham uden at græde. eller til ham, som det nok oftest er. i dag blev han hurtigt træt efter kort tids snak og jeg holdt hans hånd og nussede den imens han blundede. jeg kunne mærke tårerne presse sig på ved synet af hans trætte og sygdomsramte ansigt og krop og jeg kiggede mod fodenden imens de SVÆRT TILBAGEHOLDTE tårer piblede og snotten rendte. jeg ved ikke hvor lang tid jeg sad der med fastholdt blik og tårestrøm imens radioen spillede en eller anden latterlig trist kærlighedssang “before you leave… before you leave….”.
jeg vender blikket mod ham, og ser at han ikke længere blunder. jeg ved ikke, hvor længe han har iagttaget mig, men hans øjne kiggede sensitivt og alvorligt på mig, og han sagde lavmælt “jeg elsker dig” og knugede min hånd. jeg som troede, at jeg havde sundet mig. NO
jeg troede, at jeg havde følt hele spektrummet af mit følelsesregister inden min far blev syg, og jeg troede, at jeg vidste hvor dybt sorg kan føles. JEG HAVDE VITTERLIGT INGEN ANELSE
Anonymous asked:
Du skal ikke føle dig skyldig. Andre mennesker og deres problemer kan aldrig være dit ansvar. Du kan vælge at hjælpe, men det er ikke din skyld hvis du ikke kan bære det.
hm sandt men jeg ved at jeg kunne være der langt mere end jeg er, og jeg ville ønske mine følelser omkring det hele var andeles. men ja ved godt det ikke hjælper at slå mig selv i hovedet, men jeg tror aldrig jeg vil få mere skyldfølelse end jeg har i den her situation. indviklet det hele, ville ønske alle kunne forstå men kun hvis man har været i samme situation giver det mening tror jeg
tak for din besked ❤️
når han en dag dør vil skyldfølelsen æde mig op
mental state of mind: græder til rasmus seebach og marvelous mosell 😀😀😀
det nytter ikke at være irriteret på ham når han er den sødeste hundehvalp
at to af mine bedste veninder er ude at rejse er virkelig frygteligt når jeg har det så svært her